Ridning på islandske heste
Vi bor direkte ud til de fredede arealer "Rønnerne" på Læsø. Vi rider i pragtfuld natur på strand og strandeng.
Der rides samlet 3 1/2 til 4 timer alt efter tempo og rute.
Ruten variere alt efter vejr. Der rides oftest til rønnerne mod syd men også i plantagen mod nord.
Ankomst kl 09:00 i cafeen til madpakkesmøring fra buffet.
Vi mødes derefter i stalden 09:30 til uddeling af heste, instruktion og opdeling af hold.
Turen er færdig omkring kl 15:30-16:00
Begynder: Du har redet få gange tidligere, men ikke nødvendigvis modtaget undervisning. Begynderholdene har altid mindst 2 guider med.
Let øvet: Du kan holde tøjlerne rigtigt, stoppe og styre korrekt. Har redet trav/tølt/galop flere gange uden problemer. “Rustne” voksne og børn, der har redet flere år på rideskole, hører ofte til i denne kategori.
Rutineret: Du har redet i flere år og redet alle gangarter i terræn. Du har balance til at stå sikkert i bøjlerne i galop og har styr på halve parader.
Max vægt 85 Kg
Min. alder 10 år
Vi tager desværre ikke imod folk med hverken fysiske eller psykiske handicap, da vores heste ikke er egnet, og det vil kræve ekstra guider. For os er det et spørgsmål om sikkerhed og en god oplevelse for alle deltagere.
Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det at have tætsiddende tøj på og ingen lange frakker eller lignende. Der må ikke tages tøj af og på, når I sidder på hesten, og der må ikke rides med åbne jakker.
Hvis du ikke har mulighed for at medbringe egen ridehjelm, kan du låne af os.
Det er en god ide at medbringe gummistøvler/ridestøvler, da der indimellem rides igennem vand.
Vi udlåner ikke støvler, handsker, rygskjold og lignende.
Bemærk at du, når du rider hos os, godkender at al ridning og omgang med hestene sker på eget ansvar og risiko. Du giver samtidigt samtykke til, at vi offentligt deler billeder og film fra turene.
Pris 950.-